Kursusnr. 1-12 Slankelinien forår 2012
Start den 8. januar 2012 i 12 eller 22 uger. Der er mulighed for løbende optag.
Kursusnr. 2-12 Slankelinien efterår 2012
Start den 7. august 2011 i 12 eller 18 uger. Der er mulighed for løbende optag.
Pris:
Pr. uge kr. 1.150 ved mindst 12 uger
Pr. uge kr. 1.350 ved under 12 uger
Tilmeldingsgebyr: 500
Tillæg for enkeltværelse: 300
Indkvartering
Skolen har 2-sengsværelser, samt et begrænset antal enkeltværelser, alle med eget toilet og bad.
Praktiske oplysninger
Klik her for praktiske oplysninger
Tilmelding
Tilmelding sker ved at udfylde og sende en tilmeldingsblanket til højskolen, og samtidig indbetale tilmeldingsgebyret til konto 9872 0003633918 – husk navn og kursusnr. Tilmeldingsgebyret refunderes ikke ved afbud.
Slankelinjen
Slankelinien giver mulighed for at arbejde med mange forskellige aspekter af det gode liv.
På Djurslands Folkehøjskole vil du få viden og indsigt i forskellige former for livsstiles fordele og begrænsninger. Der vil også blive arbejdet med vægtproblemer både udfra et personligt og et samfundsperspektiv. På opholdet vil du lære om sund kost i teori og praksis. Du vil blandt andet lære om den mængde mad du kan spise i løbet af en dag, ligesom du i løbet af opholdet vil lære at tilberede spændende, sunde og lækre retter i køkkenet, sammen med dine højskolekammerater. Hver uge vil du blive vejet og få personlig vejledning.
Udover kosten fokuseres der på fysisk udfoldelse inde og ude. Der tilbydes undervisning i blandt andet fitness, aerobic, fodbold og håndbold, ligesom vi naturligvis tager på mange motionsture i den smukke natur omkring højskolen – altså motion på den udviklende og sjove måde. Slankelinjens motto er således: Alle har ret til det godt liv!

Foto: Højskolen har eget fitnesscenter og bruger også Sundhedshuset i Kolind der her ses på billedet
Som støtte til hjælp og opfølgning af kurset afholder vi en inspirationsdag for din hjemmevejleder. Ideen er at de erfaringer og redskaber du får på højskolen viderebringes, så du kan fortsætte en sund levevis efter dit højskoleophold.
Udover de fag der knytter sig til slankelinjen, får du personlig vejledning og mulighed for også at stifte bekendtskab med forskellige fagområder, for eksempel: IT, musik, drama og samfundsfag. Vi giver dig mulighed for en engageret hverdag, fyldt med fællesskab, venskab og udfordrende samvær.