Kursusnr. 1-12 Udtrykslinien forår 2012
Start den 8. januar i 12 eller 22 uger. Der er mulighed for løbende optag.
Kursusnr. 2-12 Udtrykslinien efterår 2012
Start 5. august i 12 eller 18 uger. Der er mulighed for løbende optag.
Pris pr. uge: kr. 1.150 ved min. 12 ugers højskoleophold
Pris pr. uge:kr. 1.350 ved under 12 ugers ophold.
Tilmeldingsgebyr kr. 500
Tillæg for enkeltværelse kr. 300 pr. uge
Indkvartering
Skolen har 2-sengsværelser, samt et begrænset antal enkeltværelser, alle med eget toilet og bad.
Tilmelding
Tilmelding sker ved at udfylde og sende en tilmeldingsblanket til højskolen, og samtidig indbetale tilmeldingsgebyret til konto 9872 0003633918 – husk navn og kursusnr. Tilmeldingsgebyret refunderes ikke ved afbud.
Udtrykslinjen
Udtrykslinjen er den linje, hvor du lærer at udtrykke dig på vidt forskellige måder. Her arbejder du både med krop og sjæl, hjerne og hjerte, og med det indre og det ydre
Udtrykslinjen foregår i projektform. Du lærer at udtrykke dig inden for rammerne af billedkunst, musik og drama. På udtrykslinjen har du frihed til selv at finde dit udtryk, men du vil blandt andet kunne arbejde med:
- tegning, maling, skulptur og grafik
- sange, instrumenter, stomp og kor
- komedie, tragedie, teknik, mime og masker, lys og lyd
Udtrykslinjen er et moderne fag hvor elementer fra teatret, billedkunsten og musikken blandes og indgår i spændene nye former. Performance, installation og soundscapes er nogle af de nye begreber, der er kommet ud af nytænkningen indenfor kunstområderne.
På udtrykslinjen er det kreative menneske i centrum. Projekterne bliver til færdige produkter der prøves af i mødet med et publikum. Det kan være på turne i Danmark eller hjemme på skolen. Undervisningen på udtrykslinjen kulminerer i en fælles optræden for et større publikum, for eksempel på en af de andre store kulturbegivenheder for og med udviklingshæmmede.
Dit udtryk står i centrum og det gør indtryk.