Linjefag Kunst
Her kan du se kunstholdets process, når vi arbejder med ler
Vi skaber
Kreativitet og kunst
I linjefaget Kunst er du med til at være kreativ og skabe kunst. Vi eksperimenterer med forskellige materialer, udtryksformer, tilgange og forudsætninger. Vi sætter rammerne, og du er velkommen til at bryde dem med din fortælling og din kunstneriske tilgang. Vi skaber eksempelvis tryk, akvareller, keramik, collager, og glaskunst. Mange af de ting du laver, får du selvfølgelig med hjem.
Kunsten ser vi som et sprog, hvor alle der har noget på hjerte, har mulighed for at blive både set og hørt. Kunst kan få nogle af de frustrationer ud, som kan være svære at håndtere. Kunst er med til at binde os sammen. Vi bruger kunst som fundament for samtale, undren og diskussion.

Studieture
Museer og sammenhold
På både forårs- og efterårssemestret tager vi på fede studieture for at fylde vores mentale rygsække med inspiration fra andre kunstnere, fra bygninger eller seværdigheder. Vi dykker ned i både kunsthistorien og samtidskunsten. På studietur styrkes kunstholdets sammenhold og fællesskabsfølelse. Vi snakker om alt imellem himmel og jord, og vi elsker at tage på eventyr sammen som kunsthold.
